Lasse Vigen: Vi kan spille op mod alle hold til slutrunden
Foto: Paul Gilham/Getty Images
Landshold

Lasse Vigen: Vi kan spille op mod alle hold til slutrunden

U21-landsholdets anfører, Lasse Vigen Christensen, ser frem til EM, hvor han tror på, at de kan spille lige op mod alle hold.

Danmarks U21-landshold spillede sig overlegent igennem kvalifikationen til EM, hvor man er havnet i pulje med Italien, Tyskland og Tjekkiet. 

- Det er en svær EM-lodtrækning med tre stærke modstandere. Vi har mødt to af holdene, og ved hvor stærke de er, men vi fik også vist i begge kampe at vi ikke er langt væk fra det højeste niveau, siger Lasse Vigen Christensen til U21-landsholdets facebookside.

Den danske anfører tror på, at holdet nok skal kunne dyste mod de allerbedste. 

- Hvis vi kan blive ved med at udvikle os som hold frem til slutrunden, er der ingen grund til, at vi ikke skal møde op med et håb og en forventning om at spille lige op mod alle hold til slutrunden. Vi ved, det bliver svært, men jeg har en kæmpe tro på hele holdet og er sikker på, at vi kan gå ned og levere et godt resultat.