Laudrup i dialog med DBU om landstrænerjobbet
Illustration: DBU
Landshold

Laudrup i dialog med DBU om landstrænerjobbet

Ifølge BT har DBU taget kontakt til Michael Laudrup for at tale om muligheden for at overtage jobbet som landstræner næste sommer.

Man hører igen og igen Michael Laudrup blive nævnt som det oplagte valg, når snakken faldet på Morten Olsens afløser som dansk landstræner. Nu har DBU åbenbart også fundet ud af, at fodboldlegenden kunne være et godt bud. 

BT erfarer i hvert fald, at forbundets administrerende direktør Claus Bretton-Meyer "har taget kontakt til Michael Laudrup med henblik på jobbet, og at dialogen fortsat er i gang."

Avisen skriver desuden, at Laudrup er ét ud af 10 navne, der fortsat er i spil til posten, og at beslutningen formentlig først træffes om tre-fire måneder. Claus Bretton-Meyer har ikke ønsket at sige noget om historien til BT.