Medier: Zlatan stopper på landsholdet
Polfoto/Marcus Ericsson/TT
Landshold

Medier: Zlatan stopper på landsholdet

Zlatan Ibrahimovic stopper på det svenske landshold efter sommerens EM-slutrunde, skriver svenske aviser.

En æra i svensk fodbold kan være slut.

Zlatan Ibrahimovic stopper på landsholdet, skriver både Expressen og Dagens Nyheter med henvisning til kilder, der ikke ønsker at stå frem ved navn.

Det svenske fodboldforbund har dog intet hørt om Zlatan Ibrahimovics beslutning, fortæller de til sidstnævnte avis.

Skulle Zlatan Ibrahimovic vælge at stoppe på landsholdet efter EM-slutrunden, bliver hjemmekampene mod henholdvis Wales og Slovenien de sidste for den levende legende.

34-årige Zlatan Ibrahimovic mangler også endnu at tage stilling til, om han ønsker at stille op for Sverige til sommerens OL-slutrunde og hvor, han skal fortsætte klubkarrieren efter sommerferien.