Morten Olsen: Albanien overraskede os
Landshold

Morten Olsen: Albanien overraskede os

Morten Olsen var overrasket over, at Albanien gik så offensivt til værks i fredagens 0-0 kamp i Parken.

Danmark skuffede mod Albanien i Parken, hvor det kun blev til 0-0 i den vigtige EM-kvalifikationskamp. 

Albanien formåede i første halvleg at dæmme fuldstændigt op for den danske offensiv, der virkede overraskende tam.

Morten Olsen var overrasket over, at Albanien gik væk fra deres vanlige taktik og over til en mere offensiv en af slagsen.

- Jeg har indtil nu i alle kvalifikationskampe og testkampe ikke set dem (Albanien, red.) spille så offensivt, fortæller Morten Olsen til Kanal 5.

- Hvis vi havde regnet den ud, så havde vi også spillet med et par andre spillere. Så havde vi sikkert spillet med Yussuf Poulsen fra start og måske også Martin Braithwaite.

Olsen fortalte videre, at Simon Kjær fik et vrid i sit knæ under kampen, hvorfor det er tvivlsomt, hvorvidt han er klar på mandag mod Armenien. Samtidig står det klart, at Christian Eriksen ikke er med på mandag.