Niels Frederiksen ser muligheder i kampen mod Tjekkiet
Foto: Getty Images
Landshold

Niels Frederiksen ser muligheder i kampen mod Tjekkiet

Den danske U21-landstræner Niels Frederiksen har opskriften klar til kampen mod Tjekkiet.

Danmark spiller i aften sin sidste kamp ved U21 EM, når de går på banen mod Tjekkiet, der stadig kan gå videre i turneringen, hvis de får en sejr over danskerne. Det er noget, som U21-landstræner Niels Frederiksen er opmærksom på, og regner med, at det er noget, som kan bruges mod dem.

Det siger han ifølge BT i et interview med Ritzau.

- De skal formentlig ikke bare vinde kampen, de skal vinde den relativt stort. Derfor kan de ikke tage det stille og roligt i første halvleg og så se, hvad der sker. Det kan give muligheder til os. Jeg tror ret hurtigt, at de vil blive utålmodige. Jeg tror, de vil stresse os så meget, de kan. Hvis vi får bolden og kan være tålmodige med den, så gør det bestemt ikke noget, siger U21-landstræneren.

Niels Frederiksen bemærker dog også, at det kan blive en træls kamp, hvis tjekkerne får et hurtigt mål. Derfor skal Danmark være dygtige med bolden.

Danmark har i sine to første kampe ved U21 EM tabt med 0-2 til Italien og 0-3 til Tyskland, og er dermed færdige ved turneringen.