Nyt benspænd for Frederiksen: OL-spillere i kamp få timer før afrejse
Landshold

Nyt benspænd for Frederiksen: OL-spillere i kamp få timer før afrejse

Mikkel Desler, Jakob Blåbjerg og Frederik Børsting skal spille kamp i Superligaen samme aften, som de flyver til OL i Brasilien, da kampen ikke er blevet flyttet.

Landstræner Niels Frederiksen er ramt af nye udfordringer til fodboldturneringen ved OL i Rio.

Der er rod i rejseplanerne.

Det er således ikke lykkedes at rykke Superliga-kampen mellem AaB og OB, der spilles mandag den 1. august kl. 18.00.

Det betyder, at OB’s Mikkel Desler og AaB-duoen Jakob Blåbjerg og Frederik Børsting skal flyve til Brasilien klokken 06.15 tirsdag morgen og vil være tæt på ukampsdygtige til Danmarks første kamp mod Irak om torsdagen ved OL.

Frederiksen har i forvejen måtte undvære flere profiler til OL, fordi nogle klubber ikke har ønsket af frigive sine spillere.