Officielt: Skotland skiller sig af med landstræneren
Foto: Getty Images
Landshold

Officielt: Skotland skiller sig af med landstræneren

Gordon Strachans tid som landstræner for Skotland kom til at være lige knap fire år. Nu skal skotterne finde en ny til posten.

Det lykkedes nok engang ikke for Skotland at kvalificere sig til en slutrunde, og det betyder nu, at det skotske fodboldforbund og den nu daværende landstræner Gordon Strachan har besluttet sig for at gå hvert til sit.

Sådan lyder det på deres fodboldforbunds officielle hjemmeside.

- Gordons periode slutter med øjeblikkelig virkning, hvilket også gør sig gældende for assistenttræneren Mark McGhee. Vi er taknemmelige for den måde Gordon har demonstreret lidenskab, professionalisme og engagement siden ansættelsen i januar 2013, lyder det fra skotterne.

Strachan selv takker også for tiden som landstræner, og gør det klart, at det var det var karrierens stolteste øjeblik, da han blev udpeget som landstræner - og at han hele tiden har ønsket at kunne sætte et smil på skotternes læber igen.

Det gjorde han også efter den sidste kvalifikationskamp, hvor det efterfølgende stod klart, at Skotland ikke ville blive en del af VM i Rusland. Her pegede han på, at genetikken ikke helt var med det skotske spillere, som var det næstmindste hold blandt alle de europæiske landshold.

- Genetisk er vi bagud. I den seneste kampagne har vi været det næstmindste hold - kun overgået af Spanien. Derfor er vi nødt til at kæmpe endnu hårdere for hver bold. Måske er vi nødt til at få store kvinder og mænd til at være sammen - og så se, hvad vi kan gøre, lød det fra Strachan.

Tidligere i træner-karrieren har Gordon Strachan stået i spidsen for klubber som Coventry, Southampton, Celtic og Middlesbrough.