Ribery kvitter det franske landshold
Illustration
Landshold

Ribery kvitter det franske landshold

Franck Ribery har spillet sin sidste landskamp for Frankrig. Bayern München-spilleren har indstillet sin landsholdskarriere med omgående virkning.

Kort før VM-slutrunde i Brasilien måtte Franck Ribery melde forfald på grund af en skade, og nu kan de franske landsholdsfans skyde en hvid pind efter nogensinde igen at se Ribery i landsholdstrøjen.

Ribery har nemlig meddelt, at han med omgående virkning indstiller sin karriere med fransk landsholdsfodbold.

- Jeg har oplevet højde- og lavpunkter med landsholdet, men nu er det tid til at dedikere mig til min familie, Bayern Münhcen og give plads til de mange unge spillere, der er på vej til det franske landshold, siger han til Kicker.

31-årige Ribery nåede at spille 80 landskampe og score 16 mål. Om to år er Frankrig værter for EM-slutrunden.