Rumænien spiller med regnestykker på ryggen
Landshold

Rumænien spiller med regnestykker på ryggen

Det rumænske fodboldlandshold spiller søndagens venskabskamp mod Spanien med regnestykker på ryggen i stedet for rygnumre.

Martin Jørgensen er den eneste danske landsholdsspiller, der har fået lov at optræde med et trecifret rygnummer, da han fik lov at spille i nummer 100, da han rundede det skrape landskampshjørne.

Nu kommer de rumænske landsholdsspillere til at gøre ham kunsten efter, men af en helt anden årsag.

De rumænske landsholdsspillere vil i søndagens venskabskamp stille op med regnestykker på ryggen i stedet for rygnumre, for at hjælpe landets børn til at lære matematik.

Rumænien er blandt de lande i Europa, hvor flest børn dropper ud af skolen, og derfor er der nu blevet taget initiativ til en kampagne sammen med landsholdet.

Kampen bliver sparket op klokken 20.45 søndag aften.