Sam Allardyce: Jeg er dybt skuffet
Foto: Martin Rickett/Polfoto
Landshold

Sam Allardyce: Jeg er dybt skuffet

Den nu tidligere engelske landstræner blev her til aften opsagt efter aftale med FA. Nu udtaler han sig selv om sagen.

Sam Allardyce har domineret tirsdagens sportsmediebillede. Den tidligere West Ham-manager blev tirsdag aften opsagt som engelsk landstræner efter kun 67 dage på posten. Det skyldtes nogle kontroversielle udtalelser om blandt andet sin forgænger, Roy Hodgson.

Nu udtaler hovedpersonen sig endelig selv. 

- Det var enstor ære at blive valgt som landstræner tilbage i juli, og jeg dybt skuffet over sagens udfald, siger han til Sky Sports.

- Jeg mødtes med Greg Clarke og Martin Glenn i dag (tirsdag, red.). Jeg gav dem en ærlig og helhjertet undskyldning. 

Allerdyce synes, at han er blevet fejlfortolket under de skjulte optagelser, hvor han angiveligt tilsviner Roy Hodgson og snakker om at omgå FA's regler. Han indrømmer dog, at han har gjort noget forkert.

- Selvom det blev gjort klart under de optagede samtaler, at alle foreslåede ideer ville kræve FA's fulde godkendelse, indrømmer jeg, at jeg har sagt nogle pinlige ting. Som en del af dagens møde blev jeg bedt om at klargøre, hvad jeg sagde, og i hvilken kontekst, jeg sagde det. Jeg har samarbejdet fuldt ud i dette.

- Jeg fortryder også mine kommentarer mod andre individer, siger han.