Skuffet Bech om afbud: Havde glædet mig i et helt år til OL
Foto: Twitter
Landshold

Skuffet Bech om afbud: Havde glædet mig i et helt år til OL

- Jeg har kæmpet hårdt for at blive klar til Rio, men har også hele tiden vidst, at det ville blive et kapløb med tiden, siger Uffe Bech til U21-landsholdets Facebook-side om sit OL-afbud.

Uffe Bech nåede ikke at blive sin skade kvit og har derfor meldt afbud til OL i Rio for det danske landshold.

Hannover-spilleren var med til at kvalificere Danmark til OL ved U21-EM i Tjekkiet sidste sommer og havde derfor længe set frem til at deltage ved legene i Brasilien i næste måned.

- Jeg er rigtig ærgerlig over at misse OL, som jeg havde set rigtig meget frem til at være en del af. Lige siden U21 EM sidste sommer har jeg glædet mig og håbet på at være med til denne fantastiske begivenhed, siger Uffe Bech til U21-landsholdets Facebook-side.

- Jeg har kæmpet hårdt for at blive klar til Rio, men har også hele tiden vidst, at det ville blive et kapløb med tiden. Desværre nåede jeg ikke i tide op i nok omdrejninger til, at min træner ville give mig fri. Jeg er selvfølgelig skuffet over at misse OL, men jeg forstår og respekterer samtidig beslutningen. Vi har i Hannover en meget vigtig sæson, som jeg også hurtigst muligt gerne vil bidrage positivt til, fortsætter han.

Udover Uffe Bech har Yussuf Poulsen også meldt afbud til OL.