Video : Tipsbladet
Landshold

Southgate: Vi skal være som tyskerne

Den engelske landstræner vil have samme mentalitet på det engelske landshold, som de har i Tyskland.

Det engelske landshold fortsætter jagten på international succes. Det er nemlig noget, der har manglet for nationen, der ellers bryster sig af at have verdens bedste fodboldliga. 

Onsdag møder englænderne Tyskland i en testkamp i Dortmund. Og netop Tyskland besidder en mentalitet, som den engelske landstræner er meget inspireret af.

- Vi ønsker ikke at kopiere nogen, men man er nødt til at respektere, at de når semifinaler og finaler ved store slutrunder og har vundet noget. Det er den mentalitet, vi skal have, siger Gareth Southgat til AFP.

England tabte til Island i ottendedelsfinalen til sidste års EM. Ved VM to år tidligere røg det engelske landshold ud efter den indledende runde.