Spillerforeningen: Danske spillere har ret til OL
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Landshold

Spillerforeningen: Danske spillere har ret til OL

Danske spillere har ret til spille OL, selv om klubberne ikke vil frigive spillere. Det mener Spillerforeningen.

Når Danmark næste år deltager ved OL i Rio, bliver det med de bedste spillere til rådighed. Sådan er meldingen i hvert fald fra Spillerforeningen, der dermed ikke mener, at Divisionsforeningen har ret, når meldingen lyder, at klubberne kan nægte spillerne deltagelse.

Forklaringen er, at OL ikke indgår i kalenderen, og dermed mener Divisionsforeningen, at klubberne har ret til at holde på spillerne til egne kampe. Godt nok kan Superliga-kampe flyttes, men i Eurupa flytter UEFA ikke kampene, og så risikerer danske klubber at mangle sine bedste spillere, mens turneringen står på.

Ifølge Spillerforeningens direktør, Mads Øland, er der dog ikke noget at gøre for klubberne, der ikke kan forhindre spillerne i at tage til OL. Han peger på en paragraf, der giver spillerne lov til at tage til OL.

- Jeg forstår og læser det sådan, at de danske spillere har fået en ekstra ret i forhold til FIFA's regler til at deltage på de danske landshold. Det gælder også til OL, siger Mads Øland til Ekstra Bladet.

Mens Mads Øland siger, at spillerne kan tage til OL, fastholder Divisionsforeningen, at det er klubberne, der har sidste ord i sagen.