Danmark spiller klokken 20.45 mod Rumænien i en ekstremt vigtig kamp i jagten på en billet til VM i Rusland.
Startopstillingen for Danmark er nu offentliggjort og heri medvirker Lasse Schöne, der gør god figur for Ajax, men som fortsat mangler sit helt store gennembrud på landsholdet.
Åge Hareide stiller derudover med Andreas Cornelius som eneste frontangriber, samt med Peter Ankersen og Riza Durmisi på wingbacks.
Sådan stiller Danmark op mod Rumænien.
Schmeichel - Ankersen, Kjær, Andreas Christensen, Jannik Vestergaard, Durmisi - Schöne, Kvist, Delaney - Eriksen - Cornelius