Stort interview: Rommedahl om landsholdet og Olsens kattekillinger

Dennis Rommedahl har torsdag eftermiddag meddelt sit endegyldige landsholdsstop. Spilleren har været skadet i 15 måneder og han har nu indset, at han ikke kommer til at gøre comeback på det danske landshold, hvor han ellers har haft mange store oplevelser. 

I 2012 mødte Tipsbladet Rommedahl til en stor snak om glæden ved at være på landsholdet og om forholdet til Morten Olsen. 

BRAGT I TIPSBLADET 12. OKTOBER 2012 

Glæde, stolthed og motivation holder Rommedahl på landsholdet

Som den eneste på det nuværende landshold var Dennis Rommedahl med, da det danske landshold for otte år siden mødte de to VM-kvalifikationsmodstandere Bulgarien og Italien ved EM i Portugal. I dag er han med afstand den mest rutinerede spiller på det landshold, som han ikke har villet slippe - og som ikke har villet slippe ham.

Det er over otte år siden, at det danske landshold senest mødte Bulgarien.

Fire dage tidligere havde landsholdet mødt Italien, og siden har det heller ikke stået over for "Gli Azzurri" på øverste niveau.

Det var ved EM 2004 i Portugal, at Danmark mødte de to kommende modstandere i VM-kvalifikationen, og der er - som det er naturens gang i fodboldverdenen - sket meget med landsholdet. Morten Olsen er stadig træner, men i dag er hans assistent Peter Bonde frem for Keld Bordingaard. I truppen har udskiftningen været enorm. Over halvdelen af spillerne er stoppet, og kun tre af spillerne fra 23-mandstruppen er stadig inde omkring landsholdet. Det er Stephan Andersen og Thomas Kahlenberg, dengang unge talenter på henholdsvis 22 og 21, der var med i EM-truppen for at lære, og som ikke var i nærheden af spilletid, og så var det Dennis Rommedahl, som Tipsbladet her otte år senere har sat i stævne i Brøndby til en landsholdssnak.

Den dengang 25-årige PSV Eindhoven-spiller var allerede en rutineret spiller i Portugal, hvor han spillede sine landskampe nummer 42, 43, 44 og 45, og siden har han haft ni fødselsdage og spillet yderligere 74 landskampe.

Måske er det derfor, at han ikke husker det store fra kampene mod Italien og Bulgarien i 2004. Han mindes varmen fra Italien-kampen, den famøse batalje mellem Christian Poulsen og Francesco Totti og også - da journalisten minder ham om det - en chance til ham selv, der kunne have afgjort kampen. Bulgarien-kampen har han ikke de store erindringer om, måske fordi han blev skiftet ud allerede efter 23 minutter med en mindre skade, hvilket var inden de danske scoringer i 2-0-sejren blev sat ind.

De kampe er sådan set også ligegyldige, for ligesom hos Danmark har der været stor udskiftning hos de to modstandere. Til gengæld er det interessant, at Dennis Rommedahl stadig er med. Han er stadig så vigtig en del af landsholdet, at han ganske givet kommer til at spille landskamp nummer 120 og 121 i de to VM-kvalifikationskampe. Rommedahl er 34 år gammel, og i juni afsluttede han sin fjerde store slutrunde med landsholdet. Der er næsten tradition for, at landsholdets mest rutinerede spillere siger stop efter endnu en slutrundeoplevelse, som Christian Poulsen og Thomas Sørensen gjorde det efter strabadserne i Ukraine, men det har Rommedahl ikke overvejet. Han er klar på endnu en kvalifikationsturnering.

"Jeg har ikke haft nogen grund til at stoppe. Jeg har stadig glæden, jeg har stadig stoltheden, jeg har motivationen, og allervigtigst føler jeg stadig, jeg har tilliden fra de andre spillere. Hvis de en eller anden dag sagde " hallo, du kan jo ikke følge med mere", ville jeg tage det til overvejelse. Men jeg mener stadig, at jeg kan bidrage med noget. Jeg føler stadig, jeg på landsholdet er den samme spiller, som jeg var for fire-fem år siden," siger Dennis Rommedahl, der altså ikke havde tænkt sig at tage samme vej som Poulsen og Sørensen, som har været hans landsholdskammerater i over et årti.

"Alle situationer er forskellige. Christian startede ikke så meget inde som tidligere. Der er jo også andre ting i livet, og hvornår føler man selv, man bidrager med nok til holdet? Det er også en samtale man må tage med træneren. Hvis træneren siger, at man stadig er vigtig for holdet, men ikke kommer til at spille så meget, er det op til spilleren at bestemme, om han kan acceptere det eller ej. På et tidspunkt bliver man jo overhalet, eller man bliver for gammel til at kunne følge med, og jeg kan forestille mig, det kan være svært at acceptere," siger Dennis Rommedahl.

Udadtil ligner Dennis Rommedahl stadig den spiller, der i 2004 startede alle Danmarks EM-kampe i Portugal.

Ansigtet er en anelse mindre drenget, men spillestilen og specielt farten - den spidskompetence som er Rommedahls vigtigste våben på det danske landsholds højrefløj - er stadig den samme. Fløjen kan dog godt mærke, at han er ni år fra at være 25 - og ét fra at være 35.

"Der har været kampe, hvor jeg har ladet mig skifte ud, fordi jeg bare var træt. Det kan jeg ikke gøre så meget ved, det er fordi man bliver ældre og slidt. Det kan man godt mærke med min spillestil. Tidligere kunne jeg måske løbe fyrre sprinter, i dag kan jeg kun løbe 35. Det må man bare acceptere, og jeg ved godt, jeg ikke kan løbe, som da jeg var 20. Jeg har ikke noget problem med at indrømme, jeg kan være træt efter 70 minutter," siger Dennis Rommedahl.

CARLSBERG FREM FOR HEINEKEN
Mens Dennis Rommedahls klubkarriere til tider har været en anelse omtumlet og vel groft sagt toppede i PSV Eindhoven i begyndelsen af årtusindet, har han været en fast del af landsholdet, siden han blev udtaget første gang. En hurtig og grov udregning viser, at Rommedahl har spillet mere end en femtedel af alle sine professionelle fodboldkampe på landsholdet, og han fortæller da også, at han opfatter landsholdsdeltagelsen som en stor del af sin fodboldkarriere.

"Landsholdet betyder rigtigt meget. Det er en stor del af mit fodboldliv. Omvendt er det ikke så vigtigt for mig at sige, at landsholdet har betydet meget for mig; det er vigtigere, at jeg har betydet meget for landsholdet. Det er mit land, jeg kæmper for, og jeg skal please folk ved at spille godt. Jeg håber, at den dag, jeg er færdig med landsholdet, vil folk sige: " Du har betydet rigtigt meget"," siger Dennis Rommedahl.

Dennis Rommedahl har vundet mesterskaber med PSV Eindhoven og Olympiakos, ligesom han har vundet den hollandske pokalturnering med Ajax. Med landsholdet er kvartfinalepladsen ved det førnævnte EM i Portugal i 2004 det på papiret bedste resultat, men Rommedahl vurderer selv landsholdets præstationer lige så højt som dem med klubholdene.

"At kvalificere sig til EM eller VM er ligesom at vinde et mesterskab. Når man vinder et mesterskab er næste skridt Champions League - kan du vinde det? Når man kvalificerer sig til en slutrunde er næste skridt at vinde den, så det er lidt samme tankegang. Det betyder det samme. Det er noget, man opnår sammen efter lang tids slid. Der er færre kampe i kvalifikationerne, men det tager længere tid. Det er følelsesmæssigt det samme, selv om man ikke får en medalje for at kvalificere sig til EM," siger Dennis Rommedahl.

Landsholdet betyder også noget ekstra for Rommedahl, fordi det stadig efter 119 optrædener er specielt at repræsentere sit land. Inden kantspilleren sidste sommer vendte hjem til Brøndby IF, havde han boet 14 år i udlandet, og han er hollandsk gift, ligesom hans børn er vokset op med at tale engelsk og hollandsk i hverdagen. Rommedahl siger selv, at han ikke er en type, der planlægger langt ud i fremtiden, men at han er sikker på, at han og familien flytter tilbage til Holland, når karrieren er slut. Alligevel - eller måske netop derfor - er det vigtigt for ham at holde fast i de danske rødder.

"Jeg har mange hollandske venner, og min hverdag derhjemme er hollandsk. Der er mange, der kalder mig hollænder, men hallo: Mit hjerte er dansk. Det er rødt og hvidt, og det vil aldrig ændre sig, uanset hvor mange fremmedsprog jeg lærer, eller om jeg ikke bor i Danmark. Det er jeg stolt af," siger Dennis Rommedahl, der har truffet et par valg, der viser båndet til hjemlandet.

"Jeg spiller for eksempel i Hummel. Jeg har det fedt med Hummel, og det er dansk. Det gør mig mere stolt. Det kan godt være, at jeg i mine gode år kunne have fået en federe sponsorkontrakt, men nej. Jeg har valgt det, fordi jeg føler mig godt tilpas, og der er nogle ting, som jeg har valgt, fordi de gør mig dansk," siger Rommedahl, som også nævner sin forkærlighed for Carlsberg frem for Heineken som et eksempel på tilhørsforholdet - og så selvfølgelig landsholdet.

"Hvad gør én dansk? Jamen det er jo bare følelsen indeni. Landsholdet gør mig endnu mere dansk. Der er nogle, der vælger landshold efter, hvad der er lettest at komme på, fordi de vil bruge det i karrieren, og det er fair nok, men jeg er fra Danmark, og hvis jeg ikke var kommet på der, ville det bare være ærgerligt. Hvis jeg kan gøre noget for landet, vil jeg gøre det," siger Dennis Rommedahl.

OLSENS MULIGE KATTEKILLINGER
Da Dennis Rommedahl debuterede på landsholdet tilbage i 2000 på det tågede stadion Tórsvøllur på Færøerne foran godt 6000 tilskuere, var det også Morten Olsens første kamp som træner. Siden har de to hængt sammen. Ingen spiller har optrådt lige så mange gange under Olsen som Dennis Rommedahl, hvad der da heller ikke er gået den danske offentligheds næse forbi. Den ofte kritiserede Rommedahl er startet inde i 104 af sine landskampe, hvilket har ført til mere - men nok mest mindre - seriøse teorier om, at han er Morten Olsens uægte søn, ligesom TV 2-showet Live Fra Bremen tilbage i 2010 lavede en sketch, hvor Christiane Schaumburg-Müller spillede rollen som Rommedahl, der opførte sig som en legesyg og løbeglad hund, der hoppede op ad sin herre Morten Olsen.

"Mig og min far," som Dennis Rommedahl udbryder, da snakken drejer ind på forholdet til landstræneren.

Han køber dog ikke den gængse opfattelse om, at han kan takke Morten Olsen for sin lange landsholdskarriere.

"I sidste ende tror jeg, vi har betydet lige meget for hinanden. Han har betydet rigtigt meget for mig og alle de ting, jeg oplevet med landsholdet. Men jeg mener, at han altid har troet på mig, fordi jeg har leveret. Jeg er godt klar over, at folk siger diverse ting om, at jeg ikke ville være på landsholdet uden Morten Olsen. Det kan godt være, at jeg ikke ville blive udtaget med en anden landstræner, men jeg er selv ret sikker på, at det ville jeg," siger Dennis Rommedahl, der i øvrigt ikke lader sig gå på af, at folk kalder ham for Morten Olsens søn.

"Jeg har det fint med det. De sidste par år er jeg selv begyndt at sige det. Vi joker også internt med det. Nu er jeg begyndt at sige til nogle af de andre spillere " du er ved at overhale mig lidt, han er ved at blive din far". Man skal også have lidt selvironi," siger Dennis Rommedahl.

Netop fordi de to landsholdsprofiler har arbejdet så tæt sammen i over et årti, kan det undre, at Dennis Rommedahl i forbindelse med Dansk Fodbold Award sidste år udtalte, at han ikke kendte Morten Olsen personligt. Det uddyber han.

"Han ved ikke, hvordan jeg er som menneske i min hverdag, og det gør jeg heller ikke med ham. Jeg ved ikke, om han har en frimærkesamling derhjemme, som han interesserer sig meget for, eller om han har syv kattekillinger, han ligger og putter med, men vi kender hinanden på et professionelt område. Af og til snakker vi om, hvordan det går familien, men det er mest i hans interesse at vide, hvordan hans spillere har det. Det er os, der skal præstere for ham og ikke omvendt," siger Dennis Rommedahl, der fortæller, at der trods 12 års samarbejde trods alt er grænser for, hvor meget de to har været sammen.

"Så meget er det heller ikke. Vi er en uge sammen ad gangen, og så tager vi af sted igen. På den uge skal jeg præstere fodboldmæssigt, og så har jeg sgu ikke tid til at sidde nede på den lokale bar og snakke om, hvordan det går derhjemme. Vi er 20-23 spillere, så det kan han heller ikke nå på en uge. Vi er også professionelle spillere, så der skal være en professionel barriere mellem os," siger Dennis Rommedahl.

Rommedahl har som ingen anden landsholdsspiller i årtier været udsat for kritik af medier og fans for sine optrædener på landsholdet.

I den storm har Morten Olsen været den evige støtte, der altid har forsvaret sin fløjspiller og hans kvaliteter, ligesom Rommedahl altid kan regne med at blive udtaget til landsholdet.

Umiddelbart skulle man tro, at den slags er vigtigt for en spiller i en fodboldverden, hvor selvtillid er afgørende, men sådan har Rommedahl det ikke.

"Hvis du havde kendt mig for mange år siden, ville du have vidst, at jeg ikke behøver den støtte. Lige meget hvor dårlig jeg var til træning, kom jeg ind i omklædningsrummet og sagde, jeg var banens bedste. Jeg har altid været meget selvglad, meget selvsikker, og det har gjort mig til den fodboldspiller, jeg er. Man ikke skyde mig ned. Jeg er godt klar over, at jeg ikke er verdens bedste, men jeg ved, hvordan jeg skal bruge de styrker, jeg har," siger Dennis Rommedahl.

NESTOR ROMMEDAHL
Dennis Rommedahl og Morten Olsen er nu sammen gået i gang med karrierens syvende kvalifikationsturnering.

Det er fjerde gang, at Rommedahl skal forsøge at kvalificere sig til en VM-slutrunde, som han altså har deltaget ved to gange, men alligevel er passionen den samme som altid.

"Det hele er der stadig. Lysten er der stadig, og følelsen er den samme, som da jeg startede. Jeg har gnisten til at ville vinde noget. Hvem ved, hvad der kan ske? Danmark blev europamester engang, og det ville da være fantastisk, hvis det skete for mig. Alt kan ske i fodbold, og det er det, der driver mig. Jeg har spillet kvalifikationskampe og deltaget i EM og VM, men der er stadig noget, man kan vinde," siger Dennis Rommedahl.

Alligevel er noget ændret, for mens han i efteråret 2000 var en 22-årig uprøvet raket, der ikke have erfaring fra højeste niveau, er han i dag en del af landsholdets ældre garde.

"Er jeg ikke blevet den ældste efterhånden? Det tror jeg... Nej det er jeg ikke! Vi har fået Stokholm ind. Den gamle ræv har sneget sig ind," siger Dennis Rommedahl og smiler ved tanken om, at han trods alt ikke er landsholdets alderspræsident. Han må dog leve med rollen som nestor alligevel, for han har spillet 64 landskampe mere end den næstmest erfarne landsholdsspiller Lars Jacobsen. Alligevel føler Rommedahl ikke, at hans rolle på holdet og i truppen har udviklet sig i takt med, at han er blevet ældre.

"Jeg ser ikke forskellen. Jeg har lidt mere at sige end nogle af de yngre, men det handler om kommunikation med træneren. Ude på banen har jeg det ikke sådan. Jeg tror, jeg er en rigtig stor hjælp uden for banen, hvor jeg hjælper med at få folk til at føle sig hjemme og slappe af. Der er andre, der er bedre inde på banen," siger Dennis Rommedahl, der ikke har ladet sig inspirere af nogen bestemt af sine tidligere kolleger i rollen som støtte for de yngre landsholdsspillere.

"Da jeg kom ind, handlede det mere om at dirigere mig i den rigtige retning og få lidt kontrol på mig, fordi jeg havde så meget energi. Det har jeg stadig, og det tror jeg er rart for nogle af de unge. Jeg kan stadig opføre mig som om, jeg er 18. Der er en lille knægt i os alle sammen, men jeg er bedre til at lukke ham ud end andre," siger Dennis Rommedahl.

Hvor længe han fortsætter som humørspreder, nestor og højrekant på landsholdet er et åbent spørgsmål.

Rommedahl planlægger ifølge ham selv kun 24 timer frem, så han har ikke noget bud på, hvor længe han fortsætter på landsholdet - heller ikke selv om han kun er 10 kampe fra at tangere Peter Schmeichels landskampsrekord på 129 kampe.

"Ja, det har jeg hørt, men det har aldrig været en ambition. Det kunne være fedt, men jeg tænker ikke, det er noget, jeg skal. Det er statistik, som kommer i historiebøgerne, og det er fedt for andre mennesker at læse, men jeg tænker mere på, at vi skal vinde noget," siger Dennis Rommedahl.

Der er kun kommet en ny rekordholder seks gange siden 2. verdenskrig, senest i 1998 da Peter Schmeichel overtog fra Morten Olsen, men alligevel er det ikke noget, som Rommedahl efter eget udsagn bruger meget tid på spekulere over.

"Det var rigtigt stort at nå 100, men jeg kan ikke sige, hvordan det vil være den dag. Allerede nu tror jeg, at jeg har skrevet mig ind i historiebøgerne ved at nå 100. Personlige bonusser er ikke så vigtige. Jeg vil hellere vinde VM."