2016-03-23 15:56
Foto: Matilde Campodonico/Polfoto

Luis Suarez er tilbage på landsholdet for første gang forud for en konkurrencepræget kamp for Uruguay siden bidepisoden med Giorgio Chiellini.

Efter 640 dage væk fra det uruguayanske landshold, er Luis Suarez endelig tilbage på landsholdet og klar til konkurrenceprægede fodboldkampe for sin nation efter den store karantæne, han blev idømt efter bidepisoden mod Giorgio Chiellini ved VM i 2014. 

Nu hvor stjerneangriberen, der siden er skiftet til Barcelona, er tilbage for det uruguayanske, er han dog opsat på, at ingen skal ændre måden, han spiller fodbold på, efter som at han har nydt stor succes med sin spillestil i FC Barcelona. 

- Ingen skal ændre på måden, jeg spiller. Jeg kommer til at have den samme attitude. Jeg vil stadig løbe, stadig presse, stadig diskutere, men med måde, ligesom jeg gør nu hos Barcelona, siger han ifølge BBC og fortsætter om sit comeback: 

- Jeg ved det er specielt, fordi en masse tid er gået, men jeg føler mig som en spiller, der kan komme og give sit bedste mere end noget andet. Den eneste ting jeg vil er at spille med landsholdet igen og nyde fansenes varme. 

Suarez indrømmer ligeledes i interviewet, at han har kæmpet med sin nerver og angst, men at han nu er ganske afslappet og klar til kamp. 

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvor mange 1/8-finaler ved EM ender i straffespark?