Svag dansk halvleg førte til fransk sejr
Landshold

Svag dansk halvleg førte til fransk sejr

En svag dansk 1. halvleg lagde fundamentet for Frankrigs 2-0-sejr i søndagens venskabskamp.

Morten Olsen og co. kunne ikke gentage succesen fra midtugens venskabskamp, da Danmark søndag aften indkasserede et 2-0-nederlag i venskabskampen mod Frankrig. 

Det nederlag kom især på baggrund af en svag dansk start på kampen, hvor der var tydelig klasseforskel at spore mellem de to mandskaber. 

Danmark var stortset ikke på bolden i kampens indledning, og når de var, så blev de hurtigt presset til fejlafleveringer, mens Frankrig anderledes roligt kunne få gang i deres pasningsspil, når de var på bolden. 

Derfor var det heller ikke ufortjent, at Frankrig bragte sig foran efter et kvarters spil. Det skete efter nogle fremragende kombinationer i det danske felt, hvor Griezmann blev spillet fri. Han afsluttede, men Schmeichel hev en god redning ud af handskerne. Desværre for Danmark, så havnede returen for fødderne af Lacazette, som sparkede Frankrig i front. 

Frankrig fortsatte med at lægge et højt pres, hvilket flere gange voldte problemer for Sviatchenko og Simon Kjær i det centrale forsvar. 

I det 25. minut var Lacazette tæt på at bringe sig selv på tavlen igen. Sviatchenko headede bolden ud til en franskmanden, som spillede Lacazette i dybden, og han forsøgte sig med afslutning, som blev reddet af Kasper Schmeichel. 

I det 40. minut fik Frankrig dog gjort det til 2-0. Denne gang var Giroud som modtog en smart frispilning fra Kondogbia, og han satte stensikkert bolden ind bag Schmeichel i det danske mål. 

Danmark kom dog bedre med i opgøret i anden halvleg, hvor Frankrig heller ikke virkede helt så aggressive i presset. 

I det 48. minut kom Danmark til en god mulighed, da Krohn-Dehli samlede en bold op i feltet, hvorefter han flugtede den afsted mod det franske mål. Afslutning blev afvist af Jallets arm, men dommeren opdagede det ikke, og fløjten foblev derfor tavs. 

Små tyve minutter senere var det så Bendtners tur til at forsøge sig, da han trak ind i banen og sendte en afslutning afsted, som havde kurs mod det lange hjørne. Men Ruffier var på plads i det franske mål. 

Herefter forsøgte Frankrig at bringe mere ro over kampen. De holdte bolden bedre i egne rækker, mens kampens mange udskiftninger gjorde det svært for begge hold at fastholde en rytme. 

I det 85. minut var Frankrig dog igen tæt på. Denne gang var det Koscielny, som i to omgange forsøgte at flugte bolden mod det danske mål, men begge afslutninger blev blokeret af det danske forsvar. 

Men mere blev det ikke til i opgøret, som Danmark altså tabte 2-0.