Tæt på tysk nederlag til Australien
Foto: Michael Probst/POLFOTO
Landshold

Tæt på tysk nederlag til Australien

Med 2-2 slap Australien med mere end æren i behold i deres testkamp mod Tyskland onsdag aften.

Det var nemlig Australien, der lå i førersæddet i lang tid af kampen. Først med ni minutter tilbage dukkede Inters Lukas Podolski op ved bagerste stolpe for Tyskland og sparkede et fladt indlæg ind fra Nicklas Bendtners holdkammerat i Wolfsburg, André Schürrle, i mål. 

Forinden havde Marco Reus egentlig bragt Tyskland i front i første halvleg til 1-0, men australierne fik vendt det hele på hovedet med fem minutter tilbage af første halvleg ved Troisi og fem minutter inde i anden ved Mile Jedinak. Og så var de tyske verdensmestre pludselig bagud.

Derefter fulgte en lang række udskiftninger, som det høre sig til i en træningskamp, og her var en af de mange spillere Lukas Podolski og André Schürrle, der kom på banen. Det blev afgørende, da det som beskrevet var dem, der sikrede Tyskland det uafgjorte resultat.

Ikke det bedste resultat og opvarmning til søndag, hvor der står kvalifikation til EM på menuen for Tyskland, når de møder Georgien.

På denne onsdag blev det også til en skotsk sejr i deres britiske opgør mod Nordirland på 1-0. Scoringen blev sat ind af Christophe Berra fra Wolverhampton.