Tevez glæder sig over første landsholdsstart i fire år
Landshold

Tevez glæder sig over første landsholdsstart i fire år

Carlos Tevez glæder sig over, at han lørdag var med i startopstillingen for Argentina for første gang i fire år.

Carlos Tevez har været i forrygende form for Juventus i denne sæson. 
 
Det er blevet belønnet med et comeback til det argentinske landshold, hvor den argentinske landstræner, Tata Martino, sørgede for, at Carlos Tevez for første gang startede inde for det argentinske landshold i fire år. Til stor glæde for Juventus-angriberen. 
 
- Jeg følte så stor en glæde. Det er meget anderledes at være med fra start i stedet for at blive skiftet ind fra bænken. Det giver en meget mere selvtillid, siger Carlos Tevez ifølge Football-Italia. 
 
Argentina vandt venskabskampen mod El Salvador 2-0, og Tevez er da også tilfreds med sin egen præstation. 
 
- Det var en god kamp for mit vedkommende, fordi mange af vores modstandere er hold, som spiller meget kompakt. Derfor kræver det tålmodighed at komme frem til chancer, men vi fik bevist, at vi bevæger os i den rigtige retning, siger Carlos Tevez, som dog ikke kom på måltavlen i opgøret.