Tidligere polsk landstræner: Vi er favoritter mod Danmark
Illustration: DBU
Landshold

Tidligere polsk landstræner: Vi er favoritter mod Danmark

Når kvalifikationen til VM i 2018 begynder, er hverken Danmark eller Rumænien favoritter. Det er derimod Polen, mener en af landets tidligere landstrænere.

Danmark er fra andet seedningslag, Rumænien er fra første, og Polen fra tredje. Alligevel er polakkerne favoritter i kvalifikationen til VM i 2018, mener Jerzy Engel, der er tidligere landstræner. 

Landet fører blandt andet sin nuværende EM-kvalifikationspulje foran Tyskland, som man også har besejret. Så udsigten til at møde det danske landshold er ikke noget, der skræmmer Engel.

- Vi kunne have fået en meget værre lodtrækning. Det er en god gruppe og en god lodtrækning. Jeg synes, vi er favoritter. Rumænien og Danmark er bestemt inden for vores rækkevidde, og jeg mener, at de skal være bange for os og ikke omvendt, siger han ifølge BT.

Foruden Danmark, Polen og Rumænien indeholder kvalifikationspuljen også Armenien og Kazakhstan.