Tyskland i OL-finalen efter snæver sejr
Foto: Leo Correa/Polfoto
Landshold

Tyskland i OL-finalen efter snæver sejr

Det var tyskerne der trak det længste strå, da de mødte Nigeria i OL-semifinalen onsdag aften.

Tidligere på dagen havde Brasilien allerede spillet sig i OL-finalen med en overbevisende 6-0-sejr over Honduras. Selv samme aften kvalificerede Tyskland sig at møde værstnationen. Dog gjorde de det i noget mindre imponerende stil. 

Ret skal dog være ret. Nigeria er på papiret en bedre modstander end Honduras, og det var også tydeligt, da de to hold havde afviklet første halvleg. For selvom der på måltavlen stod 1-0 til Tyskland, efter et mål af Lukas Klostermann, så havde kampen været meget lige. 

Nigerias kreativitet løb dog, i anden halvleg, en smule ud i sandet, og de kom ikke frem til nær så meget, som de gjorde i de første 45 minutter. Trods kampen fortsat var relativt lige, kom tyskerne frem til flest chancer, og det resulterede i en scoring fra Nils Petersen i det 89. minut. 

Derfor er det ganske fortjent, at tyskerne tager den sidste finalebillet til OL. Kampen sluttede 2-0, og i finalen møder tyskerne som bekendt Brasilien. Kampen spilles lørdag.