Agent: Verratti forlader ikke PSG
Foto: Getty Images
Ligue 1

Agent: Verratti forlader ikke PSG

Marco Verrattis agent afviser rygterne om, at italieneren er på vej væk fra Parc des Princes.

Den italienske midtbanespiller Marco Verratti blev udskiftet efter 59 minutter i løbet af søndagens nulløsning mod Marseille og sendte efter sigende et par knap så pæne itallienske gloser i retningen af cheftræner Unai Emery. 

Oven på konfrontationen meldte italienske medier, at den 23-årige italiener blev fulgt af Juventus og AC Milan. 

De rygter afvises dog af spillerens agent, Donato Di Campli.

- Marco ønsker at vinde Champions League i Paris - lige nu skifter han helt sikkert ikke. Det der ærgrede mig var reaktionen på fransk radio og tv - ikke klubben, der har gjort ham til en vigtig brik i deres projekt og ikke træneren. 

- Marco fortjener respekt, slutter han.