Kinesisk fodbold er i massiv vækst. Lønningerne er skyhøje og transfersummerne voldsomme, og spilleren som Carlos Tevez, Oscar og Axel Witsel har allerede taget turen. Nu rygtes også den argentinske stjerne Angel Di Maria som et varmt emne i kinesisk fodbold.
Angel Di Maria havde en stor første sæson hos PSG, men har i denne sæson haft mere svært ved at leve op til de høje krav. Et skifte til Kina er dog ikke en mulighed. Det afslører hovedpersonen nu selv i et interview med ESPN:
- Jeg er rigtig glad for at være her i PSG, og jeg har stadig to år tilbage af min kontrakt. Min familie har det godt her. Jeg har godt hørt om de mange rygter, men det er først nu, jeg får chancen for at tale om dem. Jeg har dog tænkt mig at blive her, indtil min kontrakt udløber, siger Angel Di Maria til ESPN og fortsætter:
- Alle har deres egen måde at gøre tingene på. For nogle kan det godt være attraktivt at tage til Kina for at spille. Pengene er selvfølgelig noget større derovre, og det er klart, at det kan tiltrække nogle spillere. Dog ikke i mit tilfælde. Jeg vil nå mit mål om at vinde Champions League med PSG, udtaler argentineren.
Angel Di Maria har to år tilbage af sin kontrakt i Frankrig.