19-årige Giovani Lo Celso anses som et af de største talenter i den argentinske liga, og jagtes angiveligt af en række af klubber. Manchester United er tidligere blevet sat i forbindelse med den unge kantspiller, mens også Juventus er rygtet i forbindelse med ham.
Det er dog en helt tredje klub - franske Paris Saint-Germain - der synes at løbe afsted med hans underskrift. Spillerens repræsentanter ligger lige nu i forhandlinger med de franske giganter omkring et skifte til Parc des Princes.
- Det er sandt, at vi mødtes med repræsentanter fra PSG i denne uge, og i næste uge skal vi igen mødes. Fra vores synspunkt vil vi gerne beholde ham så længe som muligt, fortæller Rosarios vice-præsident Ricardo Carlani.