Bordeaux holder på profil

Wendel ønsker at fortsætte karrieren i Bordeaux - Foto: Scanpix
Wendel har givet den franske klub sit ord på, at han ønsker at fortsætte i klubben.

Til trods for et økonomisk lukrativt tilbud fra Qatar, ønsker den 29-årige brasilianer Wendel at blive i det franske.

- Jeg vil blive. Det er en klub, hvor jeg har det godt, og hvor jeg har oplevet gode tider. Og hvem ved? Hvis jeg gør det godt i begyndelsen af sæsonen, så vil direktørerne måske tilbyde mig noget, udtaler han til L'Equipe.

Wendel, der kom fra Cruzeiro i 2006, var rygtet væk, fordi han var skuffet over den behandling han har fået i denne sæson.

- Folk har en kort hukommelse, og det gær mig ked af det. I sidste sæson kæmpede 95 % af holdet inklusiv mig selv, men det var min eneste dårlige sæson. Alle har glemt, at jeg har været i klubben i flere år, mine mål, mine assists. Jeg vil bevise over for disse folk, at de tager fejl, og at jeg ikke er færdig.

Wendel står noteret for 139 kampe og 33 mål for Bordeaux.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: