Cavani afviser Juventus-interesse
Foto: Jacques Brinon/Polfoto
Ligue 1

Cavani afviser Juventus-interesse

PSG's Edinson Cavani fortæller, at der ikke har været kontakt med Juventus trods rygter om det modsatte.

Edinson Cavani har haft en fin sæson hos de franske mestre Paris Saint-Germain, hvor han i Ligue 1 scorede 18 mål, der lige akkurat ikke var nok til at slå holdkammeraten Zlatan Ibrahimovic.
 
Den gode form betyder også, at angriberen har været rygtet til andre klubber, og senest har et skifte til Juventus været på tale.
 
Men den tidligere Napoli-spiller fortæller, at der ikke har været kontakt med de italienske mestre, og at han ikke er på vej tilbage til støvlelandet.
 
- Juventus til sommer? Jeg er PSG-spiller, og jeg arbejder benhårdt på at gøre det godt her.
 
- Transfervinduet er dig, der taler i TV'et, men jeg ved ingenting, siger Cavani til Calciomercato ifølge goal.com.