Cavani vil underskrive ny kontrakt med PSG
Foto: Francois Mori/Polfoto
Ligue 1

Cavani vil underskrive ny kontrakt med PSG

Edinson Cavani har været en stor succes for PSG denne sæson. Nu lover han at forlænge kontrakten, der udløber til næste år.

Edinson Cavani har gjort sit for at forhindre, at man kan mærke Zlatan Ibrahimovics fravær i Paris Saint Germain. Med 24 mål i 25 kampe i alle turneringer denne sæson er det kun naturligt, at angriberen fra Uruguay kædes sammen med storklubber som Manchester United og Chelsea.

Men Cavani vil ingen steder, forsikrer han.

- Jeg er glad, når jeg scorer mange mål. Jeg vil blive i Paris, jeg har det fint her, jeg elsker byen. Min kontraktforlængelse? Det vil ske, siger Cavani til Telefoot ifølge The Sun.

Cavanis nuværende kontrakt med hovedstadsklubben løber til sommeren 2018.