Emery: Jeg og PSG har tillid til Di Maria
Foto: Michel Euler/Polfoto
Ligue 1

Emery: Jeg og PSG har tillid til Di Maria

Unai Emery erklærer tillid til en af sine store stjerner, der har trukket overskrifter på det seneste.

PSG's Angel Di Maria har sammen med hovedstadsklubben vist svaghedstegn på banen på det seneste, og der bliver for tiden spekuleret i, at den argentinske stjerne ikke er faldet til i Franrkig. Det har PSG-træner Unai Emery set sig nødsaget til at kommentere på.

- Han fortsætter med at arbejde hårdt som alle de andre spillere, siger Emery til Marca.

Di Maria er også kommet i søgelyset for andet end spillet på banen, da han er blevet nævnt i det omfattende 'Football Leaks'.

- Når det kommer til de andre ting, jamen så er det personligt, men jeg kan sige, at jeg og PSG har tillid til ham. Han er vores spiller, en stille gut, der altid arbejder hårdt, siger Emery.