Evian tabte stort
Illustration
Ligue 1

Evian tabte stort

Evian med to danskere tabte med 3-0 til St. Etienne.

Evian med Daniel Wass i startformationen tabte søndag aften med 3-0, da de på udebane mødte St. Etienne i Ligue 1. Og det gik hurtigt den forkerte vej for danskerklubben, der byttede Wass med Nicki Bille kort inde i anden halvleg.

Allerede efter to minutter kun hjemmeholdet juble over den første scoring, da Evian forsvaret sov i forbindelse med et indkast. Bolden endte ved den ivorianske spiller, der let kunne bringe St. Etienne foran.

Der skulle kun gå yderligere 18 minutter før hjemmeholdet igen kunne notere sig for en scoring, da der igen for fuldstændig opløsning i de bagerste rækker. Derfor kunne hollænderen med det mundrette navn van Wolfsvinkel sparke bolden i kassen uden de store problemer.

I anden halvleg kunne Hamouma slåt sejren fast, da han på et fremragende langskud satte læderet helt op i det lange hjørne, uden chance for Leroy i Evian-kassen.

Dermed forbliver Evian under nedrykningsstregen, mens St. Etienne nu for alvor kan drømme om europæisk fodbold på fjerdepladsen.