
Den 26-årige sengalesiske angriber Moussa Sow, som noget overraskende skiftede til tyrkiske Fenerbache i januars transfervindue, for et beløb man anslår til 120 millioner kr., ville egentlig slet ikke være skiftet væk fra den franske topklub, hvis det stod til ham selv.
Sidste års topscorer i Ligue 1 raser i et interview med L'Equipe mod Lilles ledelse, som ikke ville lade ham blive i klubben.
- Havde jeg lyst til at forlade Lille i vinderpausen? Overhovedet ikke, siger senegaleseren.
- Mossa Sow kontaktede ikke Fenerbache. Jeg tror det var klubben (Lille, red.). Der var allerede kontakt sidste sommer, men jeg ville blive i Lille.
- Inden vinterpausen var jeg mentalt ikke klar til at tage afsted. Hvordan reagerede jeg så (på at klubben ville sælge ham, red.)? Dårligt. Jeg var overrasket og skuffet.
Sow har længe været et hot navn på den internationale rygtebørs, hvor især engelske klubber meldtes interesserede i bomberen fra Senegal, men i sidste ende valgte han lidt overraskende at skifte til tyrkiske Fenerbache. Sow uddyber selv, hvorfor det lige blev Fenerbache:
- Hvorfor endte jeg i sidste ende med at vælge Fenerbache? Der var andre klubber, men til næste sommer (klubberne ville første handle til sommer, red.). Engelske hold kunne have kommet med et bud denne vinter, men jeg var ikke så interesseret. Fenerbache er en rigtig god klub i Tyrkiet, slutter Sow.
Fenerbache ligger i øjeblikket på en andenplads i den tyrkiske liga med to point op til Galatasaray.