Ligue 1

Ferguson så Hazard og Lille tabe til Lyon

Oven på midtugens Champions League-skuffelse lykkedes det lørdag aften Olympique Lyonnais at slå de franske mestre fra Lille, der bringer dem et skridt nærmere tredjepladsen.

Oven på en trist uge, hvor Olympique Lyonnais måtte forlade Champions League efter APOEL havde besejret dem i straffesparkskonkurrencen, lykkedes det lørdag aften storklubben at få slikket sårene med en 2-1-sejr over Lille hjemme på Stade Gerland, hvor Manchester United-manager Sir Alex Ferguson var at finde for at overvære stortalentet Eden Hazards præstation.

Talentet Alexandre Lacazette sendte værterne i front allerede efter 12 minutter, inden Lisandro Lopez ønskede at lege med, idet han kunne fordoble føringen kort før pausen.

Lilles Aurelien Chedjou fik dog reduceret i første halvlegs overtid, og selvom Dejan Lovren blev vist det røde kort sent i kampen, så lykkedes det ikke gæsterene at finde vejen til netmaskerne og den udligning, der vil have givet dem det ene point med fra Stade Gerland, hvor også United-manager Sir Alex Ferguson havde indfundet sig, som fransk tv kunne bevise.

Hazard, der er jagtet af snart samtlige klubber i den europæiske elite, blev sidste år kåret til Årets Spiller i den franske Ligue 1, og det forventes, at den 21-årige belgier vil forlade de franske mestre til fordel for en kontrakt hos en af de største klubber i England.

Fransk tv kunne således vise billeder af Sir Alex Ferguson, der sad og gabte ved Lisandro Lopez’ mål.

- Jeg vidste ikke han var her. Måske er han træt?, udtalte Hazard til Orange TV i pausen.