Kjær kan smadre dansk transferrekord
Foto: Laurent Cipriani/Polfoto
Ligue 1

Kjær kan smadre dansk transferrekord

Hvis Simon Kjær bliver solgt til sommer, bliver det sandsynligvis for et beløb, der bringer ham ind på førstepladsen som den dyreste danske fodboldspiller.

Der kan skrives meget og længe om, hvor stor en succes Simon Kjær har været i franske Lille. Det er der nu ikke nogen grund til - det er gået op for de fleste. Også flere af Europas helt store klubber.

Af samme årsag bliver Simon Kjærs navn også brandvarm i sommerens transfervindue, og BT skriver, at hvis den tidligere FCM- Palermo- Wolfsburg- og AS Roma-spiller bliver solgt, kan det blive for den største sum nogensinde med en dansk spiller involveret. Lille kræver omkring 112 millioner kroner for den blonde forsvarsspiller, og det gør Kjær til den dyreste danske fodboldspiller.

Det er især fra Premier League, at der er bred interesse for Simon Kjær. Tidligere har blandt andre AS Monaco og Zenit Skt. Petersborg haft snøren ude efter den danske landsholdsspiller