Lavezzi: Måske er dette mit sidste år hos PSG
Foto: Christian Liewig/Polfoto
Ligue 1

Lavezzi: Måske er dette mit sidste år hos PSG

Offensivspilleren var sat i forbindelse med et skifte væk fra Ligue 1 denne sommer, og han fortæller, at han ikke forventer en kontraktforlængelse på hans kontrakt, der snart udløber.

Argentineren var denne sommer sat i forbindelse med et skifte til blandt andet Juventus, men et skifte gik aldrig igennem. 

Lavezzi fortæller, at han ville være glad for at blive på Parc des Princes, men er opsat på at få mest ud af, hvad han tror bliver hans sidste sæson i klubben. 

- Sandheden er, at jeg vil blive, fordi jeg har meget tro på holdet. Denne sæson hentede vi spillere, der virkelig forstærkede holdet. Jeg tror, at det er mit sidste år i Paris. Men jeg har det fint med det, og jeg vil gerne slutte det så godt som muligt. Man ved aldrig, hvad der kan ske. Idag vil jeg blive, i morgen må vi jo se, fortæller argentineren til det franske medie Telefoot. 

Lavezzi skiftede til PSG tilbage i 2012, hvor han kom til klubben fra Napoli.