Lössl holdt buret rent, men kunne ikke stoppe Lille i straffekonkurrence
Ligue 1

Lössl holdt buret rent, men kunne ikke stoppe Lille i straffekonkurrence

Jonas Lössl og Lars Jacobsen måtte ud i 120 minutters fodbold og en straffesparkskonkurrence for at få en afgørelse på cup-kampen mod Lille.

Tidligere på aftenen høstede Danmark succes i Frankrig, da Martin Braithwaite i den forlængede overtid sendte Toulouse videre til trods for Marseille i Coupe de la Ligue. Efterfølgende skulle Guingamp-danskerne Jonas Lössl og Lars Jacobsen prøve at gøre det samme mod Lille. 

Det var dog ikke meget festfyrværkeri de to hold bød på. Hjemmeholdet havde i første halvleg de bedste chancer, trods et lille overtag til Lille i spillet. 

I anden halvleg var Lille farligst, men ingen af holdene formåede at udnytte deres chancer, hvorfor kampen, ligesom den tidlige kamp, måtte ud i forlænget spilletid. 

Helt samme situation var tilfældet i den forlængede spilletid, hvor Guingamp fortsat led af deres scoringskrise denne sæson, men alligevel holdt de gæsterne fra mål, hvorfor en straffesparkskonkurrence blev nødvendig. 

Her var det ikke danskerne, der var bedst. Lössl og Jacobsens kollegaer brændte to straffespark - et mere end Lille, og dermed gik gæsterne videre til semifinalerne.