Lyon comeback på Velodromen

AC Milan ´s Andrea Pirlo (R) and Olympique Marseille ´s Brandao fight for the ball during their Champions League soccer match at the San Siro stadium in Milan November 25, 2009. REUTERS / Tony Gentile (ITALY SPORT SOCCER.
Brandao bragte Marseille foran 2-0. Foto: Scanpix
Lyon var to mål nede på udebane mod Marseille, men formåede alligevel at komme tilbage i kampen, som endte 2-2.

Lyon vandt i en lang årrække det franske mesterskab nærmest uden at snøre støvlerne. Siden har andre hold taget over, såsom Lille og det forgangne års mester Marseille, men i år er der en ny konkurrent i toppen af Ligue 1, som bliver svær at vælte af pinden. Paris Saint-Germain er rigtig godt kørende og fører ligaen med 3 point ned til Montpellier.

Længere nede i tabellen finder man Lyon og Marseille, som inden gårsdagens kamp på Stade Velodrome havde henholdsvis 11 og 12 point op til hovedstadsklubben.

Dermed var der ingen af holdene, der kunne bruge en uafjort til noget, og det kunne ses. Angrebene bølgede frem og tilbage. Efter et kvarters spil var det hjemmeholdets Cheyrou, som fandt først vej til netmaskerne og bragte hjemmeholdet foran 1-0. Et kvarter før pause udbyggede Marseille deres føring ved Brandao, som med en hård flugter udplacerede Hugo Lloris i Lyon-målet.

Med en 2-0 føring til hjemmeholdet, var det de færreste, der troede på at Lyon ville få point med hjem fra Marseille, men Lyon-holdet ville det anderledes.

Ti minuter før pause-teen bragte Gomis spænding i kampen, da han scorede tæt under mål via et hjørnespark. Blot minuttet efter at anden halvleg blev fløjtet igang, var den gal igen i Marseille forsvaret, da Diawara uheldigt sendte bolden i eget net på et Aly Cissokho indlæg.

Herefter havde begge hold chancer til at afgøre kampen, men de to holds målmænd sørgede for at der ikke blev scoret mere i den kamp.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: