Marseille-skandale: Højtstående personer anholdt
Illustration
Ligue 1

Marseille-skandale: Højtstående personer anholdt

Flere højtstående og tidligere medlemmer af den franske klub Olympique Marseille er blevet anholdt på grund af en transfer i 2010.

Ligue 1-klubben Olympique Marseille er blevet ramt af en skandale. Klubbens adm. direktør Philippe Perez, formand Labrune Vincent og de to tidligere formænd Pape Diouf og Jean-Claude Dassier er nemlig blevet anholdt af politiet efter mistanke om svindel. 

Sagen går tilbage til en transfer i 2010, hvor klubben hentede profilen André-Pierre Gignac. De anholdte er under mistanke for at have snydt økonomisk omkring handlen, hvor der blandt andet er fusket med provision, melder L´Equipe.

Pape Diouf nægter sig torsdag aften skyldig i sagen, og kalder forløbet omkring anholdelsen for komisk. Der er endnu ikke meldinger omkring, hvad de fire personer konkret beskyldes for at have gjort foruden anklagerne om fusk med provision.

André-Pierre Gignac har spillet mere end 120 kampe for Marseille.