Monaco snupper fransk komet
Illustration
Ligue 1

Monaco snupper fransk komet

De franske vicemestre har sikret sig den unge Tiemoue Bakayoko, der kommer til klubben fra Rennes.

Monaco har bekræftet, at klubben har skrevet kontrakt med Tiemoue Bakayoko, der skifter til klubben fra Rennes for et uoplyst beløb.

Den 19-årige viste meget lovende takter for Rennes i sidste sæson, og det har fået Monaco til at kaste snøren ud efter midtbanespilleren.

Rennes bed på, og det glæder Monacos vice-præsident, Vadim Vasilyev:

- Vi er glade for at kunne tiltrække unge, franske spillere med så stort potentiale som Tiemoue Bakayoko, fortæller han.

Bakayoko selv glæder sig også meget over skiftet til den rige klub fra fyrstedømmet:

- Det her er det første store skridt i min karriere, og jeg er meget stolt over at skrive kontrakt med AS Monaco, fortæller den franske U21-landsholdsspiller.

Bakayoko spillede i sidste sæson 24 kampe for Rennes.