Poulsen og Andersen med i Evian-nullert

I kamp med Mark van Bommel, Holland, VM 2010
Christian Poulsen, her for landsholdet ved VM 2010, fik gult og blev udskiftet i Evians 0-0-kamp mod Bordeaux. Foto: Scanpix
Christian Poulsen og Stephan Andersen var begge på banen, da Evian spillede 0-0 mod Bordeaux.

Der var fuld spilletid til målmand Stephan Andersen, da Evian lørdag spillede 0-0 ude mod Bordeaux i bedste franske række. Også Christian Poulsen var i startopstillingen for Evian, mens Daniel Wass ikke var med i truppen.

Mens Stephan Andersen kunne glæde sig over at holde sit mål rent, var kampen knap så mindeværdig for Christian Poulsen. Kort før pausen fik danskeren gult kort, og tyve minutter før tid blev han udskiftet.

Både Evian og Bordeaux har nu seks point for fem kampe og ligger begge i midten af tabellen, der toppes af Lyon.

De øvrige resultater fra Frankrig:

Ajaccio-Valenciennes 3-1
Caen-Toulouse 0-1
Dijon-Lyon 1-2
Sochaux-Lorient 1-1
St. Etienne-Lille 1-3
Marseille-Rennes er begyndt kl. 21.

Seneste nyt på tipsbladet.dk