PSG hvilede Zlatan og skuffede
Ligue 1

PSG hvilede Zlatan og skuffede

Paris Saint Germain sparede Zlatan Ibrahimovic og måtte nøjes med 0-0 mod oprykkerne fra Angers.

Zlatan Ibrahimovic har spillet mange kampe på det seneste, og Paris Saint Germain bør være et klart stærkere hold end Angers. De to indiskutable postulater lagt sammen gjorde, at PSG tirsdag aften tillod sig at spare Zlatan Ibrahimovic i udekampen mod oprykkerne.

Det skulle de ikke have gjort. Angers, der har været Frankrigs helt store sensation i denne sæson, beviste, at det ikke er for sjov, at de indtager tredjepladsen. Opgøret sluttede således 0-0, og dermed sikrede hjemmeholdet sig et uventet point.

Mod slutningen af kampen blev Zlatan Ibrahimovic sendt i aktion, men svenskeren kunne ikke nå at ændre på slagets gang.

På trods af pointtabet topper Paris Saint Germain fortsat Ligue 1 i suveræn stil med 14 point ned til Caen på andenpladsen.