PSG-træner erkender: Bølgerne gik højt efter Lyon-kampen
Foto: Getty Images
Ligue 1

PSG-træner erkender: Bølgerne gik højt efter Lyon-kampen

Der var ikke ligefrem fryd og gammen efter PSG's kamp mod Lyon fredag, hvor Cavani og Neymar var uenige om, hvem der skulle tage frispark og straffespark, fortæller træner Emery nu.

Der var masser af drama på banen, da PSG mødte Lyon i fredags. Her var der uenigheder blandt spillerne om, hvem der skulle sparke både frispark og straffespark. Det kunne ses tydeligt, men det var også ifølge den franske sportsavis L'Equipe noget, som fulgte med ind i omklædningsrummet.

Det er nu noget, som PSG-træner Unai Emery kunne bekræfte til klubbens pressemøde frem mod weekendens kamp mod Montpellier lørdag. 

- I kampens slutning var der et meget højt følelsesmæssigt niveau, og der er nok nogle samtaler, som har taget noget opmærksomhed. Men det er normalt og sker efter hver kamp, siger Emery, der dog fastslår, at det ikke var noget, som har ødelagt harmonien i truppen.

Fremover vil Emery nu aftale, hvem der tager dødboldene før kampen, og siger, at det bliver enten Cavani eller Neymar, der tager dem, lyder det fra PSG-træneren, der råder over en hel del store stjerner på holdet.

- Jeg vil ikke afsløre, hvordan vi vil gøre det her. Det vil jeg først fortælle spillerne, siger Emery, der også gjorde det klart under pressemødet, at der ikke er nogen brasilianske kliker, og at alle taler sammen uanset om de fra Frankrig, Argentina, Spanien eller Brasilien.

Endelig takkede han offentligt Dani Alves for at have organiseret en teambuilding-middag.