Skadet Cavani ude i op til seks uger
Illustration
Ligue 1

Skadet Cavani ude i op til seks uger

Edinson Cavani må se til fra sidelinjen mindst tre uger frem. Dermed går angriberen glip af PSGs kamp mod Bayer Leverkusen i Champions League-ottendedelsfinalen.

Paris Saint-Germains uruguayanske angriber Edinson Cavani går med al sandsynlighed glip af Champions League-kampen mod Bayer Leverkusen.

Den 26-årige angriber pådrog sig en lårskade i fredagens 2-0-sejr over Bordeaux og det ventes, at han må holde sig på sidelinjen i mindst tre uger frem. 

Dermed går Cavani også glip af ligakampene mod AS Monaco og Valenciennes FC, og som bekendt det første Champions League-opgør mod tyske Bayer Leverkusen. 

Angriberen kom til skade efter 76 minutter i PSG’s 2-0 sejr over Girondins de Bordeaux på Parc des Princes fredag aften, og tests har nu vist, at den tidligere Napoli-angriber har belastet sit højre lår. Skaden kan i værste tilfælde tage op til seks uger at komme sig over.