Svensk landsholdsprofil på vej til Kazan

Den svenske landsholdsspiller Kim Källström spiller for et af årtiets mest succesrige hold i Europa, franske Olympique Lyon.
En af Sveriges største stjerner, Lyon-spilleren Kim Källström, kan være tæt på et skifte til russiske Rubin Kazan.

Efter næsten seks år i klubben, kan Kim Källström være fortid i franske Lyon i løbet af få dage. Den svenske midtbanestjerne står foran et skifte tilden tidligere russiske mesterklub Rubin Kazan. Det skriver sports.ru.

Ifølge det russiske medie er Lyon og Rubin Kazan allerede enige om en overgangssum for 29-årige Källström, der er et af de mest kreative elementer på det svenske landshold.

Midtbanespilleren har derfor påbegyndt personlige forhandlinger med Rubin Kazan, som i sidste sæson blev en skuffende nummer syv i den russiske Vischaya. Det skal der ændres på i den kommende sæson, og derfor går klubben efter Kim Källström.

Der skal dog handles hurtigt, hvis en handel skal gå igennem denne vinter. Det russiske transfervindue lukker på fredag.

Seneste nyt på tipsbladet.dk