Trods United-rygter: Brasiliansk back forventer ikke skifte
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Ligue 1

Trods United-rygter: Brasiliansk back forventer ikke skifte

Monaco-forsvareren Fabinho fortæller, at Champions League-fodbold formentlig er nok til at overbevise ham til at blive.

22-årige Fabinho scorede et sent straffespark i klubbens andet møde af to mod Villarreal og sikrede dermed en samlet 3-1-sejr over bookede Monaco en plads i Champions League-gruppespil, hvor de skal møde Tottenham, CSKA Moskva og Bayer Leverkusen.

Meldinger i den engelske presse lød ellers på, at José Mourinho ville have fat i Fabinho før transfervinduet lukker onsdag, men selvom brasilianeren ikke ønsker at udelukke et skifte væk fra Stade Louis II i fremtiden, så ønsker han at blive - for nu. 

- Med Champions League er det ikke dårligt at blive hos Monaco. Jeg er ikke sikker på, at jeg bliver, men på samme tidspunkt er der større chance for at jeg bliver, end at jeg smutter, fortæller Fabinho til L'Equipe. 

Fabinho har også været imponeret over Monacos transfervindue, hvor Radamel Falcao og Valere Germain er vendt tilbge til klubben fra lejeaftaler, mens man har hentet Kamil Glik, Djibril Sidibe og Benjamin Mendy. 

- Vi er stærkere end i fjor. Vi har forstærket os i defensiven med Glik og det ser godt ud på back-positionerne. At Falcao og Germain vender tilbage er vigtigt. Vi har brug for ledere. Bernardo Silva er en nøglespiller, lige som Thomas Lemar. Jeg har en god forståelse med Tiemoue Bakayoko. Vores selvtillid er der, slutter han.