Uovervindelige Paris Saint-Germain sætter imponerende fransk rekord
Foto: Michel Euler/Polfoto
Ligue 1

Uovervindelige Paris Saint-Germain sætter imponerende fransk rekord

Paris Saint-Germain vandt onsdag aften 3-1 over Lorient og er dermed ubesejret i de seneste 33 ligakampe.

Uovervindelig er ikke et forkert ord at bruge om Paris Saint-Germain for tiden.

Efter holdet onsdag vandt 3-1 over Lorient i Ligue 1, har holdet ikke tabt deres seneste 33 ligakampe. Og det er en rekord, som nu alene tilhører den franske rigklub.

Rekorden kom allerede et stykke tættere efter fem minutter af onsdagens kamp, da Zlatan Ibrahimovic med en perfekt stikning fandt Edinson Cavani i dybden. Uruguayaneren rundede let Lorients målmand og satte bolden i nettet.

Lorient bragte dog balance i regnskabet i det 19. minut, da de nærmest ud af ingenting brød igennem Paris' forsvar. Det var Lorients Rapahel Guerreiro der bragede udligningen i mål.

Udligningen bragte Paris Saint-Germain en smule ud af en kurs, og den skulle de første finde midtvejs i anden halvleg.

Her havde Cavani chancen for at fordoble målscoringen, da han forsøgte at lobbe bolden i mål. Uheldigvis for ham ramte den dog overliggeren og hoppede væk.

Chancen fik dog sat holdet i gang og kort efter var heldet ikke længere med Lorient.

Zlatan Ibrahimovic' målnæse fortalte ham, hvor han skulle stå, og kort efter fik han bolden tæt foran mål, hvor han kunne score sit 20. mål i ligaen.

Den franske venstre back Layvin Kurzawa satte prikken over i'et for for den franske rigklub, som cruiser sikkert mod det franske mesterskab og formentlig endnu flere rekorder.