Verratti nægter at have deltaget i interview med italiensk sportsavis
Foto: Getty Images
Ligue 1

Verratti nægter at have deltaget i interview med italiensk sportsavis

Marco Verratti har fået nok af La Gazzetta dello Sport, som han anklager for at opfinde historier.

Henover denne sommer har rygterne om, at den italienske midtbaneprofil Marco Verratti fra PSG er på vej væk fra sin franske klub. I stedet skulle klubber som Juventus og Barcelona være klar til at snuppe stjernen.

I denne uge har den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport bragt et interview med Verratti, hvor italieneren fortalte om et møde med PSG. Men det interview skulle ifølge spilleren selv aldrig have fundet sted.

Det skrev han i en Instagram Story, melder den spanske sportsavis Sport. Her skrev Verratti følgende:

- Jeg har ikke givet et interview til nogen som helst, og jeg har aldrig talt med PSG om det, som stod i artiklen. Jeg håber, at I vil stoppe med at skrive om ting, som I ikke ved noget om. Alle har deres grænse, skriver Verratti. 

Gazzettaen havde blandt andet skrevet, at Verratti ville forlade klubben, hvis ikke de begyndte at ente store spillere og stoppede med at bryde deres løfter.