Verrattis agent: Et skifte til Italien vil blive svært
Foto: Thibault Camus/Polfoto
Ligue 1

Verrattis agent: Et skifte til Italien vil blive svært

PSG’s projekt kan måske alligevel være for stort til, at Marco Verratti vil søge nye græsgange i hjemlandet.

Paris Saint Germains midtbanemotor Marco Verratti kædes i dette transfervindue sammen med et skifte tilbage til hjemlandet Italien, hvor Juventus og Inter er bejlere til den tidligere Pescara-spiller.

Verattis agent, Donato Di Compli, har tidligere udtrykt et skifte hjem til Italien som en mulighed, men nu får piben en anden lyd.

- Det bliver meget, meget svært. Han er en del af et projekt af højeste niveau i en stor klub, siger Verrattis agent, Donato Di Campli, til Radio Onda Libera ifølge TalkSport.

Verratti har været i Paris siden 2012. I denne sæson har han spillet 15 ligakampe og scoret to mål.