Zlatan raser mod egne fans
Foto: Andrew Matthews/Polfoto
Ligue 1

Zlatan raser mod egne fans

Zlatan Ibrahimovic er utilfreds med PSG-fansenes indstilling efter pibekoncert fredag aften.

PSG sikrede sig fredag aften tredje sejr på stribe, da Rennes blev besejret med 1-0 i den franske hovedstad. På lægterne var der dog ikke tilfredshed med de takter, som de mange PSG-profiler leverede. Undervejs i opgør opstod der flere gange pibekoncerter, hvor blandt andet Zlatan Ibrahimovic stod for skud. 

Episoder der nu får den svenske verdensstjerne op i det røde felt. Han mener, at succes i de seneste to sæsoner har ødelagt indstillingen på klubbens hjemmebane, mens Ligue 1-klubbens fans virker arrogante: 

- Jeg er skuffet over dem. Vi spillede en god kamp, som vi vandt, så jeg forstår det ikke. Vi ved ikke, hvad de gerne vil have. Uanset om vi vinder eller taber, piber de mod os. Måske er de vandt til at spise for meget kaviar før vi kommer, siger en irriteret Zlatan Ibrahimovic til France Football. 

Med sejren over Rennes er PSG at finde på andenpladsen i Ligue 1, hvor man har kæmpet sig tilbage efter en skuffende start. Klubben har sikret sig 47 points i 23 kampe, og her et point op til Lyon på førstepladsen.