Manchester United sendt ud i FA Cup-omkamp mod League 2-mandskab
Foto: Polfoto
Generelle

Manchester United sendt ud i FA Cup-omkamp mod League 2-mandskab

Manchester United måtte lade sig nøjes med 0-0 mod League 2-holdet fra Cambridge United, og skal dermed ud i en omkamp omkring avancement i FA Cup'en.

Manchester United fik præcis lige så meget besvær ved at møde Cambrige United, som Louis van Gaal havde forklaret overfor pressen, inden kampen blev sparket i gang. 

Det var nemlig ikke til at se, at der var 75 placeringer i mellem de to mandskaber, som fredag aften tørnede sammen i FA Cup'en. 

Manchester United var tamt spillende kampen i gennem. Samtidig var Cambrige United ekstremt gode til at forstyrre Manchester United i opspillet, hvilket fik van Gaals mandskab til at fremstå som er nervøst et af slagsen til tider, mens de manglede ideer i offensiven mod League 2-holdet. 

Derfor var det ikke meget, man så til hverken Falcao eller Wilson i United-angrebet i kampens første halvleg. 

I kampens anden halvleg, virkede United skarpere i offensiven, men stadig langt fra det niveau, man er vant til at se dem præstere i Premier League. 

I kampens 63. minut kom Manchester United dog tæt på at bringe sig foran, da Michael Carrick sendte en fremragende aflevering i dybden til Falcao, som sendte et hårdt spark afsted mod Cambridge-målet, som Cambridge-keeperen på fornem vis fik parreret over mål. 

Manchester United fastholdt presset, men gang på gang manglede de enten kvalitet eller præcision i de afgørende situationer, hvor man så Manchester United-spillerne leverer flere småfejl, som satte en stopper de mange angreb. 

I det 84. minut var det så Cambridge, som var tæt på at snyde Manchester United og løbe med det hele, da et godt indlæg blev sendt ind i United-feltet, hvor Elliot mødte bolden, men Phil Jones kom i vejen og fik sendt afslutningen ud til et hjørnespark. 

Manchester United forsøgte til det sidste at finde vej til netmaskerne, og i det 91. minut tilspillede Manchester United sig en stor dobbeltchance. Først blev der sendt en afslutning afsted, som blev blokeret i feltet, inden bolden hoppede ud til Di Maria som flugtede en afslutning afsted, som blev blokeret af en fremragende redning fra Dunne i Cambridge-målet. 

Derfor sluttede det hele med en skuffende 0-0-løsning for Manchester United vedkommende, mens Cambridge-spillerne og tilhængerne kunne bryde ud i vild jubel over deres enestående resultat.