Mavesur Ireland til Milner: Du får et chok i City

Football - Rangers v Manchester City Pre Season Friendly - Ibrox Stadium - 5 / 8 / 09 Stephen Ireland (L) celebrates scoring Manchester City's first goal Mandatory Credit: Action Images / Carl Recine Livepic
Stephen Ireland er glad for han ikke er James Milner. Foto: Scanpix
Stephen Ireland er glad for, at han ikke er i James Milners støvler, og ikke længere skal tilbringe sin karriere hos Manchester City.

I løbet af den forgangne uge byttede Stephen Ireland og James Milner plads, således at Ireland røg fra Manchester City til Aston Villa, og Milner den modsatte vej.

En byttehandel Stephen Ireland ikke virker helt utilfreds med. Til sidst brød han sig nemlig ikke om klubben, han ellers har repræsenteret i otte år. Som en mavesur sidste hilsen til City, ridser midtbanespilleren op, hvad han ikke brød sig om.

- Der er ingen loyalitet i klubben
- Han (Ireland, red.) er bedre end de spillere, der er blevet købt ind i dyre domme
- De unge spillere i klubben har ingen respekt, og render rundt i ure til 90.000 kroner, og opfører sig som om de har spillet 200 PL-kampe
- Manager Roberto Mancini har intet forhold til spillerne

Derfor sender han denne hilsen til James Milner:

- Jeg tror, at Milner vil tænke at græsset er grønnere på den anden side. Han vil få sig et kæmpe chok i City. Han ser kun det lokkende i at skifte til klubben. Han har helt tydeligt set hvilke spillere der er blevet handlet ind, og vil derfor ønske, at han kunne blive en af de såkaldte superstjerner. Jeg tror også, han mister sin plads på det engelske landshold med det skifte, siger Ireland til The Sun.

Seneste nyt på tipsbladet.dk