Morgentips: Fatal striptur, Ødegaard og sparketeknik
Illustration
Generelle

Morgentips: Fatal striptur, Ødegaard og sparketeknik

Det kan næsten kun blive endnu en fremragende dag uden alt for meget juleri. Kig indenfor og vær med.

Onsdag byder på både ballade om druk, strip og millioner, en jaget fødselar, transfervarme spillere, Nicklas Bendtner, klub-VM og en vingeskudt engelsk storklub i pokalkamp.

Onsdagens vigtige historier:

Conboy transfervarm
Kevin Conboy måtte i sommer tage turen ud af den bedste hollandske række med NEC Nijmegen, og selv om holdet ligger til oprykning, kan danskeren måske være på vej videre allerede i januars transfervindue. I hvert fald er der flere større klubber, der har øje på den tidligere Esbjerg-spiller. Tipsbladet.dk kommer med nyt i sagen.

Skrid eller ingen penge
Der er kommet et gevaldigt pres på ledelsen i Lyngby Boldklub med direktør Christian Hill-Madsen i spidsen efter, at hovedsponsor og storaktionær Hellerup Finans er kommet med et ultimatum. Finanshuset kræver Lyngby-ledelsens afgang - og hvis ikke det sker, standses en sikker milliontilførsel til klubben. Balladen er opstået oven på en sponsortur til Madrid i november, hvor der angiveligt blev drukket godt igennem - blandt andet på byens stripbarer - Læs endnu mere her

Tillykke til verdens mest jagede 16-årige
Martin Ødegaard er en jagtet ung mand, der i dag fylder 16 år. Ud over lidt gaver, har det unge supertalent også en horde af klubber efter sig, for netop i dag er det blevet legalt for nordmanden at skrive kontrakt med en af de storklubber, der står klar med millioner og løfter om mere end guld og norske skove. De seneste dage har rygterne sendt Ødegaard i retning af flere klubber og det har både været rygtet, at præsentationen af den kommende stjernespiller ville ske netop i dag - i Bayern München og Real Madrid. Intet er vist endeligt afklaret, men der vil uden tvivl komme flere historier om den nu 16-årige Ødegaard i løbet af onsdag. 

Disse kampe ser vi frem til i dag:

Kl. 20.00 Dortmund - Wolfsburg (Eurosport 2)

Kl. 20.30 Auckland City FC - San Lorenzo (DR3)

Kl. 20.30: Bournemouth - Liverpool (6'eren)

Følg kampene live på tipsbladet.dk

Fik du læst:
Thierry Henry takkede tirsdag helt og aldeles af som fodboldspiller. Karrieren blev indstillet og den legendariske franskmand tager nu til London for at arbejde som ekspert hos Sky Sports. Tipsbladet.dk lavede en fin oversigt over franskmandens karriere og mål. Se den eller gense den her

Dagens vildeste...
Sparketeknik er sjældent en dårlig ting.